| | Fusionen B.1901 - B.1921 Nyheder B.1921 24. april 2012 - 00:00 af: RAVN/SCHNACK Her kan du læse alt om fusionen mellem B.1901 og B.1921. Vi opdaterer løbende med nyheder, vigtige informationer og materialer i forbindelse med fusionen.
Sidst opdateret: 24. april 2012 - se billeder og tegninger ... | Dato | Nyhed om fusion | Quicklinks | | 24.04.12 | | | | 30.03.12 | | Midlertidig bestyrelse Nykøbing FC: Så er den midlertidig bestyrelse få Nykøbing FC fundet. - Carsten Christiansen - Casper Ravn - Finn Larsen - Jan Koch - Janne Lund Frederiksen - Michael Jørgensen - René Fjeldsøe Sørensen - Simon Hansen
En af de første ting at bestyrelsen skal kigge på er hvilke arbejdsgrupper der skal nedsættes, og hvem der skal udføre opgaverne. Her er vist en foreløbig oversigt over hvilke arbejdsgrupper der pt. er. Hvis du ønsker at deltage i en af nedenstående arbejdsgrupper, så er du velkommen til at kontakte enten Simon Hansen eller René Fjeldsøe Sørensen.  | | | | 07.03.12 | Udkast til logo, vedtægter, fusionsplan, fusionsredegørelse etc Fusionsudvalget har udarbejdet en masse papirer og forslag til fusionen.
- De foreningsvalgte revisorers påtegning
- Udkast til fusionsplan
- Udkast til fusionsredegørelse
- Udkast til vedtægter | | | 07.03.12 | Resultat af B.1921's ekstraordinære generalforsamling 342 medlemmer var tirsdag aften mødt op til B.1921's ekstraordinære generalforsamling på CELF for med deres stemme at afgøre fremtiden for B.1921. Et massivt flertal på 328 svarende til 96% af de afgivne stemmer sagde JA til fusionen med B.1901 og der var 14 som stemte NEJ til fusion. | | | 28.02.12 | Folder vedr. idrætsCampusFusionsudvalget har udarbejdet en folder, som viser alt om projektet IdrætsCampus. Find folderen - Klik her! | | | 16.02.12 | Bestyrelsen vil løbende komme med informationer om det arbejde der foregår i arbejdsgruppen. På informationsmøderne i begge klubber den 7. februar, blev der fremlagt informationer om den nye klubs visioner og placering. Man er i arbejdsgruppen enige om at den nye klub skal hedde noget med Nykøbing Falster, men der er ikke truffet en endelig beslutning vedr. navnet. De to klubber vil med en fusion etablere en idrætscampus i Nykøbing F, hvor der skal tilbydes et bredt idræts- og oplevelsestilbud for alle byens borgere, men med fodbolden som hovedfokus. Den nye klub kommer til at ligge på nuværende Østre Allé, som bliver omdømt til Tage Nothlevs Allé.  Der bliver i arbejdsgruppen arbejdet med følgende målsætninger for klubben og faciliteterne: - At anspore stadig flere borgere til at dyrke idræt og/eller engagere sig i det sociale samvær, der er fundamentet i klubben.
- At sætte Guldborgsund Kommune på landkortet som et aktivt og innovativt sted at bosætte sig.
- At kunne yde et attraktivt fritidstilbud til borgere i alle aldersgrupper og sikre gode rammer for såvel bredde- som eliteidræt.
- At samtænke idrætten med brugernes øvrige behov, således at der eksempelvis faciliteres lektiehjælp og iværksættes projekter for at fastholde særlige målgrupper (eks. teenagepiger) i foreningslivet og en sund levevis.
- At fremme fællesskabet og samtidig give plads til udviklingen af den enkelte spiller.
- At motivere til socialt samvær på tværs af køn, alder, handicap, sportsligt niveau og etnisk baggrund. Særligt integrationen af etniske minoriteter og brugere med fysiske eller psykiske handicaps er af afgørende betydning for klubben.
- At integrere læringsmiljøer i omgivelserne og anspore til udvikling gennem leg i samspil med skovens naturlige forløb, for derigennem at give nyt liv til Vesterskoven.
- At danne rammen om en bred palette af idrætsgrene i Guldborgsund Kommune og udnytte potentielle synergieffekter i forhold til anlæggets bynære placering; tæt på uddannelsesinstitutioner, vandrehjemmet, zoologisk have og øvrige sportsfaciliteter.
- At tilvejebringe en mangfoldighed af aktiviteter (herunder eks. børnehaver, rehabilitering, specialtilbud for borgere med særlige behov, diverse senioraktiviteter o. lign.), således at disse brugergrupper oplever at være en naturlig del af det sociale liv, der udspiller sig på campus.
- At tilbyde brugerne sund og ernæringsrigtig kost.
- At bygningen skal være bæredygtig i udformning, materialevalg og implementering af ?grønne? løsninger samtidig med at den skal være tilgængelig for handicappede brugere.
| - Undervejs | | 08.02.12 | Fusionsplanerne med B.1921 blev præsenteret for B.1901´s medlemmer Læs mere her om dette visionære og spændende projekt.... Arkitekt Claus Sivager, som er med i arbejdsgruppen omkring fusionsplanerne, præsenterede tirsdag den 7. februar 2012 i klubhuset planerne for nye faciliteter. Der skal bygges et splinternyt klubhus på ca. 1500 m2. Der skal etableres nye udenomsarealer med blandet andet 2 nye kunststofbaner og yderligere 2 baner for den kommende storklub i Nykøbing. Et flot, visionært og meget spændende projekt, der får adresse på en del af B.1921´s nuværende område, men naturligvis med helt nye og moderne rammer for de 800-1200 aktive medlemmer. Der vil også blive mange andre aktivitetsmuligheder for alle aldersgrupper også for voksne. De nuværende sportsklubber i området, tennisspillerne, bueskytterne m.v. er også velkomne i de nye lokaler. Ca. 100 medlemmer var mødt op i klubhuset og alle tog godt imod planerne. Alle parterne B.1901, B.1921, LFA og Guldborgsund Kommunen er positive for en kommende fusionsklub. Projektet skønnes at ville koste omkring 32 millioner og kan efter planen stå færdigt omkring 2014. Inden for 14 dage udsender arbejdsgruppen en pjece til alle medlemmer i begge klubber omkring projektet og på B.1921's generalforsamlingen den 6. marts 2012 skal fusionen til afstemning hos . Formanden René F Sørensen oplyste på mødet, at en enig bestyrelse står bag projektet som betyder et nyt klubnavn, nyt logo, ny klubtrøje også til LFA. Alt dette er nødvendigt for at forene og samle kræfterne, hvis vi vil noget med fodbolden på Lolland Falster. Går alt efter planerne forventes en ny klub at være en realitet 1. januar 2013 og viser afstemningerne mod forventning gå imod projektet fortsætter B.1901 som hidtil. | | 04.02.12 | Informationsmøde om fusionsplaner
Informationsmøde i B.1901's klubhus lige efter generalforsamlingen den 7. februar 2012.
Kom til informationsmøde på tirsdag den 7. februar kl. 20:30 i klubhuset (i umiddelbar forlængelse af den ordinære generalforsamling), hvor bestyrelsen vil fremlægge de fælles planer for en fusion med B1921. På mødet vil du få lejlighed til at høre om planerne for fusions-klubben og se skitser til et nyt fælles visionært klubhusbyggeri, der vil danne rammen om fremtidens fodbold på Lolland-Falster og Sydsjælland. Klik her for at læse invitationen! | | 14.01.12 | Fusion Bestyrelserne i B1901, B1921 og Lolland-Falster Alliancen ApS har i fællesskab nedsat en arbejdsgruppe, der skal afsøge mulighederne for en fusion mellem klubberne.
Bestyrelserne i B1901, B1921 og Lolland-Falster Alliancen ApS har i fællesskab nedsat en arbejdsgruppe, der skal afsøge mulighederne for en fusion mellem klubberne. Gruppens arbejde er foreløbig i sin indledende fase, men bærer i høj grad præg at en positiv og konstruktiv dialog mellem alle parter. Medlemmerne i B1901 og B1921 vil den 7. februar blive præsenteret for det nærmere indhold af planerne. I starten af marts forventes der at foreligge et beslutningsgrundlag, som de respektive generalforsamlinger vil blive bedt om at forholde sig til. Forespørgsler i relation til denne pressemeddelelse bedes rettet til klubbernes formænd. | | |